Denne salat har en lækker japansk smag og indeholder både kød, nudler og grønsager. Den nydes kold som tilbehør til diverse hovedretter - bare vælg en hovedret her fra Japanskmad
Såfremt der bruges kyllingelår, så brug 400 gram, da det cirka vil give 200 gram kød i det hele.
Det skal du bruge
Kyllingefilet/kyllingelår 200 gram
Glasnudler 100 gram
Løg (lille) ½ stk.
Agurk (lille) ½ stk.
Gulerod 1 stk.
Hvidløg 2 fed
Ingefær (frisk) 1½ spsk.
Sukker 1 tsk.
Trin 1
Tag en gryde frem, hæld vand i den og kog kyllingen indtil kødet er helt hvidt - også inde ved benene. Kogningen tager cirka 30 minutter. Lad kyllingen køle af bagefter. Hvis man har brugt kyllingelår, kan man med fordel gemme grydevandet og bruge det som lækker suppefond (i stedet for buillion), når man f.eks. skal lave japansk æggesuppe.
Trin 2
Mens kyllingen koger, hakkes løget i meget små stykker. Brug gerne et rivejern. Læg løgstykker op i et glas vand, så noget af den stærke løgsmag forsvinder. Lad løgstykkerne ligge i vand- glasset i 10 minutter.
Trin 3
Pres hvidløg og bland det i en skål med finthakket ingefær, soja, riseddike, japansk sesamolie, chilipasta, sake og sukker. Si løgstykkerne fra vandet og læg dem i skålen og rør rundt.

Trin 4
Skær gulerod og agurk i små, tynde stave som vist på billedet.

Trin 5
Kyllingen burde have kølet lidt af nu, og man kan derfor begynde at fjerne evt. skind og pille kødet af kyllinge-lårene. Hvis der er brugt kyllingefilet, så deles filleten i små stykker som vist på billedet. Stil derefter kødet på køl.

Trin 6
Tilbered nu glasnudlerne som vist på pakken. Nudlerne burde ikke koge mere end et par minutter.

Trin 7
Når glasnudlerne er færdig-tilberedt, skæres de i mindre stykker som på billedet. Glasnudlerne må ikke køle for meget af, inden de skæres i stykker, da de kan blive tørre. Efter de er skåret i mindre stykker, lægges glasnudlerne op i en skål.

Trin 8
Tilsæt de snittede grønsager, kyllingestykkerne og saucen til glasnudlerne og sørg for at blande det hele godt sammen. Server salaten straks.
