Denne ret er forholdvis simpel at lave, og den bringer de gode japanske smagsnuancer frem. Aubergine bruges ikke så ofte i det danske køkken, men i Japan indgår aubergine som en normal ingrediens i mange retter. Server denne ret med ris eller brød til.
Det skal du bruge
Hakket oksekød 500 gram
Aubergine 2 stk.
Løg 2 stk.
Hvidløg 2 fed
Frisk ingefær 1 spsk.
Vand 5 dl.
Kyllingebuillion ½ terning
Salt og peber
(Rapsolie 4 dl.)
Trin 1
Hak hvidløg og ingefær ekstra fint og hak derefter de 2 løg i små stykker.

Trin 2
Bland en japansk sauce bestående af sake, soja, chilipasta, vand og buillion-terning i en skål. Varm evt. vandet lidt op for nemmere at kunne opløse buillionterningen i saucen.

Trin 3
Skær auberginerne i aflange trekantede stykker som vist på billedet. Stykkerne skal være 4-5 centimer lange. Opvarm rapsolien ved middel varme i en wok og steg derefter auberginerne i 1-2 minutter deri, indtil de bliver blålige. Hvis man ikke ønsker at bruge olie, kan man putte stykkerne i mikroovnen i 2 minutter i stedet.

Trin 4
Find en stor pande eller gryde frem og stil den på et komfur med halv styrke. Brun kødet i panden og tilsæt derefter løg, ingefær og hvidløg. Lad det stå og simre i 2 minutter og tilsæt den japanske sauce.

Trin 5
Tilsæt som det sidste aubergine-stykkerne i blan- dingen og rør rundt i 2 minutter. Lige inden retten serveres, hældes sesamolien over. Server derefter retten med ris eller brød til.