Æggenudler med kylling og grønsager er en simpel ret, som kan indeholde forskellige ingredienser. I denne opskrift er der brugt kylling, men andre slags kød kan også bruges. Det samme gælder for grønsagerne. Så bare put dit ynglingskød og grønsager i, og følg fremgangsmåden i denne opskrift.
Det skal du bruge
Kyllingefilet 2 stk. (cirka 300 gram)
Løg 2 stk.
Grøn peber 1 stk.
Gulerod 2 stk.
Champignon 150 gram
Hvidløg 1 fed
Porre 1 stk.
Bacon 50 gram
Kyllingebuillion 1 terning
Rapsolie 2 spsk.
Vand 1 dl.
Salt og peber
Trin 1
Rens alle grønsagerne og skær dem i små aflange stykker. Sørg for at skære hvidløget i rigtig små stykker eller brug en hvidsløgspresser.
Trin 2
Opløs buillionterningen i vandet i en mikroovn eller på komfuret. Brug kun den ene deciliter vand. Tilsæt derefter soja, østerssauce samt salt og peber. Gem denne sauce til senere.
Trin 3
Skær kylling og bacon ud i små stykker. Hæld rapsolien i en stor pande eller wok og stil komfuret på halv styrke. Steg kylling og bacon sammen i panden i cirka 5 minutter, indtil kyllingen er gennem-stegt. Tilbered samtidig nud- lerne som anvist på pakken.
Trin 4
Tilsæt så først gulerødder til panden og steg dem med i 2 minutter. Tilsæt resten af grønsagerne og derefter sau- cen fra tidligere. Rør rundt jævnligt og skru lidt ned for komfuret. Lad det stå i 5-10 minutter.

Trin 5
Hæld de færdigkogte nudler op i panden med kød, grønsager og sauce og rør rundt, så det hele blandes godt. Retten er nu klar til at blive serveret.